AI-baseret undervisningsforløb i køleteknik: Interaktiv læring på nye måder
Det nye interaktive og digitale undervisningsforløb i køleteknik er udviklet i samarbejde med Center for IT i Undervisningen (CIU) og underviser i køleteknik på Teknika, Peter Hørning. Formålet er at styrke undervisningen i køleteknik med fokus på interaktion, tilgængelighed og digitalisering som centrale elementer i lærlingenes læringsrejse.
Undervisningsforløbet inkluderer bl.a. Kølebotten – en digital partner, der gør undervisningen mere engagerende og inspirerende.
Kølebotten er en chatbot, der fungerer som en digital assistent for faglærere og lærlinge. Den understøtter både forberedelse, undervisning og interaktive læringsaktiviteter. Samtidig er kølebotten med til at skabe engagement hos lærlingene, da den i kraft af sin digitale tilgængelighed kan være en værdifuld sparringspartner i og uden for klasselokalet.
Funktioner og muligheder med kølebotten
- Adgang til specialiseret viden: Kølebotten kan hurtigt svare på tekniske spørgsmål og forklare komplekse begreber inden for køleteknik. Dette gør den til en uundværlig ressource både for undervisere og lærlinge.
- Interaktivt læringsværktøj: Kølebotten kan bruges direkte i undervisningen til at skabe engagement blandt lærlingene gennem digitale, skræddersyede spørgsmål og opgaver.
- Forberedelse og inspiration: Faglærere kan bruge chatbotten som et planlægningsværktøj, der tilbyder inspiration til undervisningsforløb og materiale.
- Fleksibilitet og tilgængelighed: Kølebotten er tilgængelig online, hvilket gør det muligt at bruge den i og uden for klasselokalet.
Lær køleteknik med undervisningsvideoer
Det nye interaktive og digitale undervisningsforløb i køleteknik har fokus på digital læring på nye måder. I løbet af undervisningsforløbet vil lærlingene bl.a. stifte bekendtskab med underviser i køleteknik på Maskinmesterskolen, Peter Hørning, som i en række videoer præsenterer og gennemgår alt fra opsætning af mindre varmepumper til h-log p diagrammet, der er uundværligt i arbejdet med køleteknik.
