ATOM-modellen er udviklet af Center For It i Undervisningen (CIU) og er et didaktisk værktøj til at reflektere over, hvordan man bedst integrerer AI i undervisningen. Modellen bygger på fire nøgler: Ansvarlighed, Tillid, Omtanke og Mod, og hjælper med at skabe en balance mellem teknologi og faglighed.
I “Hæfte #2” kan du læse mere om, hvordan at flere af uddannelsessekretariaterne Danmark tænker AI ind i uddannelserne – herunder et interview med EL og vvs-branchens Uddannelsessekretariat.

Målet med projektet “Generativ AI i STEM-undervisningen på EUD” er at udvikle STEM-faglige og erhvervsrettede didaktiske materialer, modeller og metoder, der understøtter faglærernes forståelse og anvendelse af generativ AI i undervisningen på de tekniske erhvervsuddannelser.
Du kan læse den officielle pressemeddelelse her.
En række organisationer står bag Digital Optur, en app, der tilbyder en grundlæggende indføring i vigtige digitale emner. Gennem tekst, videoer og quizzer lærer du om digitale værktøjer, sikkerhed på nettet og kunstig intelligens. Appen er designet til at hjælpe dig med at opbygge de nødvendige færdigheder til at navigere trygt og effektivt i den digitale verden.
Center for IT i Undervisningen har lavet et overblik over værktøjer, du med fordel kan anvende i din undervisning – med eksempler fra praksis.
Find CIU’s digitale værktøjskasse her:
eVidencenteret har udarbejdet et online kursus i Computational Thinking henvendt til undervisere, som ønsker at inddrage en udvidet teknologiforståelse i deres undervisning.
Center for IT i undervisningen har også udviklet undervisnings- og inspirationsmateriale til faget erhvervsinformatik, som kan hentes frit, og bruges som inspiration til undervisning, der inddrager digitale læringselementer.
På Center for It i Undervisningen/CIUs hjemmeside finder du konkrete eksempler på, hvordan lærere har brugt AI i deres undervisning. Hvert eksempel beskriver kort og godt udfordringen, løsningen og erfaringerne bagefter. Hvad virkede? Hvad ville de gøre anderledes?
Inspirationsbanken vokser løbende, i takt med at undervisere afslutter deres AI-eksperimenter og deler dem.
Materialet er en del af projektet AI på ungdomsuddannelserne, hvor fire nordjyske skoler over 2,5 år afprøver AI i undervisningen. 375 undervisere eksperimenterer med forskellige AI-teknologier, og de bedste erfaringer deles her.
På Børne- og Undervisningsministeriets faglige platform for erhvervsuddannelser emu-respons finder du hjælp og inspiration til undervisningen i grundfagene afsætning, dansk, erhvervsinformatik, matematik, naturfag, samfundsfag, teknologi samt til grundforløbets 1. del.
Emu-respons skal gøre det lettere for landets erhvervsskolelærere- og ledere at modtage faglig rådgivning om fagenes indhold, tilrettelæggelse og prøver. Fagkonsulenten og den pædagogiske konsulent kan via emu-respons besvare flere spørgsmål i ét samlet svar, offentliggøre hyppigt stillede spørgsmål samt udsende målrettet og aktuel viden og information.
På emu-respons kan du stille spørgsmål til fagkonsulenter og pædagogiske konsulenter i grundfag, erhvervsfag samt i grundforløbets 1. del. Spørgsmål og svar, der vurderes til gavn for mange brugere, vil blive synliggjort på platformen.
Her kan du finde gode tips og links til opbygning af fjernundervisningsforløb til brug på elektriker- og vvs-energiuddannelserne.
Her finder du materialer, der er relevante for at opnå en ensartet kvalitet i elektrikeruddannelsen på landets elektrikerskoler.
Den vejledende udstyrsliste er en hjælp til at omsætte kompetencemål til læring, og som beskriver, hvordan materialer og udstyr skal være tilgængeligt for elever og lærlinge under forskellige bedømmelseskriterier.
Listen beskriver også, under hvilke vilkår materialer og udstyr skal være tilgængeligt for elever og lærlinge. På denne måde tager listen højde for bedømmelseskriterier, hvor der skelnes imellem, om det er lærlingens udførte arbejde, eller den mundtlige præstation, som skal vurderes.
Læs mere i indledningen til “Udstyrslisten” og i listerne, der er beskrevet til hhv. grundforløb 2, den obligatoriske del af elektrikeruddannelsen frem til delsvendeprøven samt til alle moduler.
Retningslinjer for godt håndværk i elektrikeruddannelsen skal sikre, at der ikke er tvivl om, hvornår den praktiske udførsel kan bedømmes til bestået. Retningslinjerne er målrettet elektrikeruddannelsens grundforløb 2, men kan også anvendes som absolut minimumskrav til delsvendeprøven.
På elektrikeruddannelsens prøver er der krav til, at det håndværksmæssige arbejde skal vurderes individuelt. Det håndværksmæssige arbejde skal i overvejende grad være udført således, at det overholder målangivelser, samt fremstår visuelt pænt, herunder symmetrisk og i lod og vatter. Det forekommer, at der kan opstå tvivl om, hvornår håndværket i overvejende grad har den nødvendige kvalitet, så det kan bedømmes som bestået.
Læs mere i ”Det gode håndværk”, der er konstrueret visuelt med billeder, så materialet kan anvendes direkte i undervisningen.
Har du overvejet at benytte podcast i undervisningen? Center for IT i Undervisningen har udarbejdet en manual til, hvordan man laver podcasts til brug i undervisningen.
*Her kan du snart finde en vejledning til erhvervsområdeprojektet (EOP).
en Store Blå bog er lavet til dem som arbejder med elektrikeruddannelsen som enten skuemester, lokalt uddannelsesudvalgsmedlem og andre. Det er en håndbog, som skal tjene til inspiration og vejledning til jer i arbejdet ude på skolerne med at få kørt elektrikeruddannelsen i stilling.
Erasmus+ DigilabBE handler om at styrke læring gennem en digital tvilling platform.
Projektet sigter mod at skabe en digital platform, der gør det muligt for studerende og offentligheden at lære at skabe, bruge og lære af digitale tvillinger. Dette er en vigtig udvikling inden for 3D-teknologier, scanning og simulering, og det ser stigende brug og interesse fra den europæisk og globale industri.
I en undervisningsmæssig kontekst har projektet til formål at modernisere undervisningsmetoder ved at tilpasse teknologierne til uddannelsesmiljøer på forskellige niveauer.
Projektet tilbyder et web-baseret kursus, der guider brugeren gennem processen med at skabe deres egen digitale tvilling fra bunden. Og der er også 2 demobygninger med live sensordata.
Hver tredje elev på erhvervsuddannelserne har svært ved at læse. På Børne- og Undervisningsministeriets digitale læringsportal emu.dk kan du finde en videnspakke, som giver dig konkrete greb til at gøre det lettere for eleverne at fuldføre uddannelsen.
Videnspakken indeholder også gode råd til den oplæringsansvarlige på lærepladser og slides, der kan bruges på personalemøder, så hele virksomheden kan være med til at skabe læse- og ordblindevenlige læringsmiljøer.
Jagten på en læreplads kan være udfordrende for elever på erhvervsuddannelserne. I denne film får du inspiration til, hvordan man som erhvervsuddannelse kan hjælpe eleverne med at træne den indledende kontakt med lærepladsen.
Filmen bygger på EVA’s udgivelse ”Fem anbefalinger til at styrke elevernes vej gennem erhvervsuddannelserne”, som er blevet til med støtte fra Tuborgfondet. Anbefalingerne bygger på en større undersøgelse af, hvad der ifølge erhvervsskoleeleverne selv kan være med til at gøre deres uddannelse bedre.
Styrelsen for It og Læring har på baggrund af tidligere vejledning udarbejdet en miniguide til lærere, skoleledelse, rektor mv. Mini-guiden indeholder bl.a. en tjekliste og konkrete eksempler fra institutionernes hverdag.
Den nye mini-guide er et supplement til ”Vejledning om lovlig brug af kunstig intelligens for uddannelsesinstitutionerne”, som Styrelsen for It og Læring (STIL) udsendte i foråret 2025 med det formål at sikre børn og unges data.
Hvor vejledningen mest henvendte sig til jurister og complianceansvarlige i sektoren, så henvender mini-guiden sig til et bredere publikum og skal fungere som et brugbart redskab og tjekliste for særligt fagfolk, blandt andet lærere, skoleledelse, rektor samt øvrige medarbejdere, når de skal vurdere, om en konkret AI-løsning (f.eks. en ny app) er lovlig – inden de tager den i brug i klasserummet.
Konkrete eksempler fra hverdagen
Mini-guiden giver bl.a. konkrete eksempler på brugen af vejledningen i uddannelsesinstitutioner – fra folkeskoler til erhvervs- og ungdomsuddannelser – og bidrager med tre cases:
• Case 1: Brug af AI til feedback på elevers opgaver
• Case 2: Brug af AI-værktøj til at opdage snyd ved skriftlige hjemmeopgaver
• Case 3: Brug af AI-ansigtsgenkendelse til registrering af elevfravær.
