Asbest

Sikkerhed ved arbejde uden autorisation

Arbejde med risiko for asbest kræver i dag en lovpligtig uddannelse – også når der ikke er tale om autorisationskrævende nedrivning.

Det 2-dages AMU-kursus ’Sikkerhed ved asbestarbejde uden autorisationskrav’ er derfor relevant for mange elektrikere og vvs’ere, som arbejder i bygninger, hvor der kan være asbest.

ETIE – Efteruddannelsesudvalget for tekniske installationer og energi har derfor udviklet undervisningsmateriale, der gør det muligt at tilpasse kurset til el- og vvs-området med afsæt i konkrete arbejdsopgaver fra branchen.

Undervisningsmateriale

Materialet kan anvendes direkte i undervisningen og består af:

Der er også udviklet prøver, som er tilpasset henholdsvis elektrikere og vvs’ere, så både indhold og test afspejler virkeligheden i branchen.

Undervisningsmaterialet tager afsæt i praksis og understøttes af digitale ressourcer. På asbest-huset.dk findes vejledninger, værktøjer og viden om asbestarbejde i bygge- og anlægsbranchen. Derudover findes supplerende information på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Webinar for undervisere

I samarbejde med Arbejdstilsynet afholder EVU et webinar for undervisere den 18. august 2026 kl. 14-16. Webinaret foregår på Teams og bliver optaget, så det efterfølgende kan tilgås her på siden.

Derudover afholder EVU i samarbejde med TEKNIQ, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet en række spørgetimer med fokus på selve undervisningsmaterialet. Den første bliver afholdt den 26. august 2026 kl. 14-15. Spørgetimerne afholdes på Teams og vil også blive optaget og lagt her på siden.